Om mig

Om mig – Charlotte Lund

– Fra det vilde karriereræs til krop, sind og sjæl

Velkommen til mit univers. Min egen rejse har været alt andet end lineær, og det er netop den rejse, der gør, at jeg i dag kan møde dig med stor rummelighed, en dyb faglige bredde og – vigtigst af alt – et fuldstændig åbent hjerte.

I 15 år levede jeg et liv i overhalingsbanen som Director of Sales inden for rejsebranchen. Jeg elskede det, men jeg var også i et konstant karriereræs med lange arbejdsuger og fuldt knald på det ydre liv. For at blive en endnu bedre leder valgte jeg i sin tid at tage en Master NLP hos NLP-huset. Det blev startskuddet til en mangeårig rejse ind i min egen udvikling – eller hvad jeg i dag snarere vil kalde en afvikling af gamle mønstre, svære følelser og facader.

Efterhånden som jeg fik ryddet op i mit eget indre, ændrede mit fokus sig fuldstændigt. Passionen for det vilde erhvervsræs forsvandt, og jeg valgte at starte mit eget for at hjælpe andre med at finde deres sande passioner i livet.

Da kroppen og sjælen bankede på

Undervejs fandt jeg ud af, at mental indsigt og intellektuel forståelse ikke gør det alene; vi er nødt til at have kroppen med. Derfor uddannede jeg mig til Åndedrætsterapeut (Rebirther) i 2009.

Men den største overraskelse kom, da der som en ren sidegevinst af mit indre oprydningsarbejde pludselig blev åbnet op for en dyb spirituel side af mig. Det havde jeg ærlig talt utrolig svært ved at forholde mig til i starten! Jeg havde aldrig sat mine ben hos en clairvoyant, og mit kendskab til den spirituelle verden rakte stort set kun til gyserfilm.

Jeg blev enormt nysgerrig, ramt af ydmyghed, men indimellem også bange og frustreret over de evner, der pludselig landede i mig. Derfor besluttede jeg mig for at lære “disciplinen” helt fra bunden, og i 2010 afsluttede jeg min uddannelse som Clairvoyant Medie & Trance Healer.

For at lukke cirklen helt og have alle lag med, har jeg efterfølgende suppleret min værktøjskasse med kropsterapien fra Body All Mind, uddannet mig som Nervesystemsterapeut med speciale i tilknytningsmønstre hos Annemarie Clement samt specialiseret mig i psykisk vold hos Betina Ekman.

En stor værktøjskasse og hjertet på rette sted

Siden jeg startede min rejse i 2005, har jeg løbende uddannet og fordybet mig i alt fra Enneagrammet til dybe spirituelle processer og Vipassana i stilhed ved Ekam (Oneness field) i Indien. Jeg har studeret Inkahealing og shamanisme hos Juan & Ivan Núñez del Prado i Peru, samt været på spirituelle rejser til England.

I Human Design er jeg en Generator 6/2. Det betyder kort fortalt, at jeg efter mange år med personlige erfaringer og dyb observation nu er “steget ned fra taget”. Jeg har sat mig solidt på jorden for at være fuldstændig til stede i rummet og være den trygge guide for dig, som jeg selv havde brug for på min egen vej.

Siden 2018 har jeg desuden ugentligt behandlet voksne med gennemgribende autismespektrum-forstyrrelser og en tidlig udviklingsalder. Det er et arbejde, der kræver det absolut ultimative nærvær og en dyb, ordløs kontakt – evner og erfaringer, som jeg tager med mig ind i hver evig eneste session med mine klienter. I dag har jeg mit behandlerlokale på Østerbro hos min tidligere underviser, Mikael Kyneb (medstifter af Body All Mind), hvilket jeg er utrolig glad for og stolt af.

I dag står jeg med en stor, solid værktøjskasse, der favner både krop, sind og sjæl. Når du kommer hos mig, trækker jeg på det hele for at assistere dig på den mest hensigtsmæssige, holistiske og trygge måde. Hvad enten vi skal arbejde med at afspænde nervesystemet, forløse gamle traumer i kroppen, bearbejde eftervirkninger af psykisk vold, finde mental klarhed eller hente spirituel guidning hjem til hverdagen, så arbejder vi altid i dit helt eget tempo.

Jeg har selv gået vejen – og jeg glæder mig til at gå et stykke af den sammen med dig.

Faglig baggrund og uddannelse

Min faglige baggrund spænder over kropsterapi, nervesystem, åndedræt, psykologi og personlig udvikling samt mange års arbejde med mennesker med særlige behov. Gennem årene har jeg bygget videre på min erfaring med kroppen, sansning, kontakt og regulering med uddannelser og efteruddannelse inden for blandt andet kropsterapi, nervesystem og åndedræt.

Krop, nervesystem og åndedræt

  • 2026 – Nervesystemsterapeut, Annemarie Clement
  • 2025 – Speciale i tilknytningsmønstre, Annemarie Clement
  • 2024 – NADA – øreakupunktur, Gitte Jerup
  • 2023Kropsterapeut, Body All Mind
  • 2022 – Anatomi og fysiologi, Den Danske Zoneterapiskole
  • 2022 – Sygdomslære, Den Danske Zoneterapiskole
  • 2008Åndedrætsterapeut / Rebirthing, Jens Peter Hansen

Terapeutisk og personlig udvikling

  • 2019 – 3P – The Inner Wisdom Coach Training, Steen Beck Hansen
  • 2015 – Arketyper og systemisk opstilling – maskulin/feminin, Inge Grethe Henriksen
  • 2013 – Meditation, mindfulness og anerkendende metode, Henning Daverne
  • 2007 – Enneagram Master, NLP Huset
  • 2006 – NLP Master Practitioner, NLP Huset
  • 2005 – NLP Practitioner og NLP Business Practitioner, NLP Huset

Mangeårig erfaring fra specialområdet

Fra 2008 til 2024 arbejdede jeg med børn, unge og voksne med blandt andet autisme, ADHD, meget lav udviklingsalder og begrænset eller intet verbalt sprog. Arbejdet omfattede også mennesker med udadreagerende adfærd og situationer, hvor der blev anvendt overfaldsalarm.

Jeg har arbejdet med blandt andet sansning, kropslig kontakt og regulering og havde fra 2018 en særlig funktion med massage og sanseintegration.

Jeg har desuden modtaget supervision af Bo Hejlskov Elvén med afsæt i Low Arousal-princippet.

Erfaringerne fra specialområdet er siden blevet bygget videre på gennem mit terapeutiske arbejde og mine uddannelser inden for blandt andet nervesystemet. I dag indgår forståelsen af selvregulering, co-regulering, spejling, sansning og kroppens automatiske reaktioner som en del af mit faglige fundament.

Intuitiv og spirituel uddannelse og fordybelse

  • 2010 – Clairvoyant medie, Shannon Bethel
  • 2009 – Indien – Vipassana/stilhedsophold, EKAM – Oneness Field, Ananda Giri
  • 2009 – Peru – træning og initiering i den andinske/Inka-tradition, Juan Núñez del Prado og Iván Núñez del Prado. Initieret som paqo af 4. grad
  • 2008 – England – fordybelse i energiarbejde og ley lines
  • 2006 – Energikursus, Helle Nørlev

Min intuitive og spirituelle baggrund er en del af min samlede faglige og personlige udvikling. I mit daglige arbejde er krops- og nervesystemsterapien den primære terapeutiske retning.

Kontakt Kropsterapi v. Charlotte Lund

Har du spørgsmål? Kontakt mig endelig

Jeg sidder klar til at besvare ethvert spørgsmål, du måtte have, som du ikke får besvaret her på hjemmesiden. Så tøv ikke med at ringe eller skrive til mig.

Ring til mig på telefon (+45) 28 45 03 06 eller send en mail til CL@charlotte-lund.dk. Jeg besvarer din henvendelse hurtigst muligt.

(+45) 28 45 03 06
CL@charlotte-lund.dk
Online booking