Jeg tilbyder kropsterapi
“Jeg benytter mig af min intuition og indføling, når jeg behandler. Jeg tror på at dét at holde et rum for et andet menneske, er transformerende i sig selv”
Som ny kunde får du en 80-minuters kropsterapeutisk behandling til intropris på 695 kr. Normalpris: 900 kr.
Kropsterapi er for dig, der ønsker at genskabe kroppens balance og slippe smerter, stress, uro og skavanker.
Kropsterapi B:A:M Body All Mind, er en behandlingsform for dig, der døjer med smerter, skavanker, stress mm. – eller måske bare vil mærke og lytte til din krop og evt. justere og investere i dit eget velbefindende!
Kroppen spejler vores sind og derfor arbejder jeg med at skabe helhed for krop, sind og sjæl. En behandling med kropsterapi kombinerer teknikker som zoneterapi, akupressur, frigørelse af led, afspænding samt elementer fra psykologien, fysiopatien og ostopatiens verden. Balance mellem krop, sind og sjæl er afgørende for at sikre din livskvalitet i et sundt legme.
Nervesystemet kører sit helt eget autonome liv og for at komme om bag ved smerten, som kan forplante sig i forskellige fysiske symptomer, er det vigtigt at turde kigge om bag ved vores mønstre og beskyttelsesmekanismer. Det kan vi sjældent alene!
Helt konkret kan kropsterapi hjælpe med følgende
- Dårlig ryg, stiv lænd, spændt nakke, spændt skuldre, hovedpine, led og muskelsmerter.
- Stress, angst, traumer, problemer med energi, humør og udbrændthed.
- Problemer med nervesystem, indre organer, tarme og vejrtrækning.
- Uro og tankemylder, som du måske ikke helt kan sætte fingeren på.
Hvordan foregår en behandling?
Vi lægger ud med en kort samtale for at spore os ind på din tilstand og symptomer. Derefter foregår behandlingen på briksen, i undertøj, med et tæppe over dig. Jeg bruger pulsering, stræk, healing og tryk til at komme i kontakt med nervesystemet og dybereliggende væv. Her kan der komme hvad som helst op af følelser, smerter, overbevisninger og spændinger og dit anker er hele tiden din vejrtrækning, som jeg vil støtte dig i.
Efter en behandling kan der komme forskellige reaktioner – det vigtige er her at vide, at det er din krop der taler, så sæt tid af til dig selv.
Intropris for nye kunder
Du får hele 80 min. hvis du booker denne intropris til kropsterapi. Dermed er der god tid, til en grundig gennemgang, afdække og få en god snak omkring indsatsområder. Derefter vil det ofte kun være nødvendig med 50. min behandling efterfølgende.
Hvad siger klienterne?
“Mødet med Charlotte har ændret mit liv!
Jeg startede hos Charlotte med en clairvoyance, som var super spændende. Jeg opdagede, at Charlotte har en del flere ting i hendes værktøjskasse og jeg har siden gået fast hos hende og får kropsterapi. Det er helt fantastiske at mærke den forskel det har gjort for både min krop og mit sind. Min krop er begyndt at turde slippe traumer og bekymringer, den tør tro på at Charlotte er god for den, og jeg føler mig i de tryggeste hænder, når jeg er til behandling hos hende.
Charlottes tilgang til mig som menneske og kvinde, har startet en helt fantastisk udvikling hos mig, og jeg er slet ikke færdig endnu – jeg glæder mig til endnu mere udvikling, med Charlotte ved min side”
Trine
“Jeg har under flere omgange været under Charlottes kærlige behandling, samt deltaget på de workshops hun afholder. Hun ved hvor hun skal ”trykke” og hvad hun skal spørge om, for at få fat i de rigtige følelser hos mig. Det har til tider været hårdt arbejde, men altid med fuld respekt for mit velbefindende.
Jeg har altid forladt Charlotte med et lettere og mere åbent sind. En eller anden form for befrielse på en rigtig god måde.
Charlotte er top professionel og giver mine absolut bedste anbefalinger, til at blive behandlet af hende og den varme og omsorg som hun giver”.
Tomas
NLP Træner og Enneagram Master
“Jeg startede hos Charlotte fordi jeg var blevet sygemeldt med stress og havde meget angst. Jeg kunne næsten ikke holde ud at være til og havde virkelig brug for hjælp.
Ved hjælp af åndedrætsterapien og Charlottes dybe indsigt i mennesket, fik Charlotte mig stille og roligt til at give slip på alt hvad jeg var bange for og jeg følte at jeg blev mentalt mange kg lettere.
Jeg har lært at acceptere og give slip på de svære ting nu – uden at have brug for Charlottes hjælp, Dette har øget min selvbevidsthed og livskvalitet væsentligt”
Anne Mette, 30 år
“Jeg blev anbefalet Charlotte, fra en anden behandler (var sygemeldt med stressforløb) der mente, nu var det hensigtsmæssigt at få noget mere krop på og tale lidt mindre.
Jeg vidste ikke rigtig hvad jeg gik ind til, men Charlotte førte mig i trygge omgivelser ind i et rum, hvor jeg blev væsentligt mere bevidst om hvem jeg i virkeligheden er, hvilke værdier jeg har og hvordan jeg ønsker at leve mit liv. De indsigter førte i sidste ende til en skilsmisse og ny karriere.
Charlotte har været en kolossal støtte i mit indre oprydningsarbejde, som har ført til øget selvværd og selvtillid og en ”stemme”, der bliver lyttet til. De varmeste anbefalinger herfra – at blive bevidst om det ubevidste er en gave”
Anonym
“Ondt i ben” havde udviklet sig til “smerter i ben”. Trappen måtte tages eet trin af gangen, ingen lange ture til fods….på cykel, ja (når jeg VAR kommet op på den…altså cyklen) ujævn søvn pga. smerterne. Min læge og fysioterapeuten mente årsagen sad i ryggen….men jeg havde ingen smerter i ryggen. Det skal lige nævnes, at jeg siden barnsben har haft en svag ryg med deraf jævnlige smerter. Men da jeg her på mine “gamle” dage (70+)er begyndt at fitnesse, var jeg glad og stolt over ikke at have ondt i ryggen mere. Så meget større var min frustration over, at jeg så nu begyndte at have ondt i det ene ben (til fitness træner jeg for pokker da også ben ). Mit humør var under nulpunktet, alle de prøver min læge havde sendt mig til fortalte, at jeg var rask!!!!
Tilfældigt mødte jeg Charlotte, som “så” mig, vi talte og aftalte en tid.
Det var en overraskende oplevelse. Liggende på ryggen på en madras, med lukkede øjne, med Charlottes hænder hvilende blidt på mine skuldre, uden udveksling af ord begyndt min krop at “reagere”. Gråd, pludselig smerte i ryg (som Charlottes hænder dulmede) og langsom større og større afspænding indtil hel ro. Jeg har været hos Charlotte 2 gange, går almindeligt op og ned af trappen igen og ingen problemer med at komme op og ned af cyklen. Det er ikke sidste gang jeg skal have til Charlotte. I mit lange liv har jeg flere gange været i “verbal” terapi og synes nok at jeg har “talt” nok. Det var en stor befrielse at føle spændinger løsne sig uden at jeg behøvede at tale mig igennem det.
Charlottes bemærkning: ”Det kan være rart at gå ud med skraldespanden UDEN at vide hvad der er i den”.
Tak Charlotte. Kh.B.