Charlotte Lund

Jeg har haft en karriere som Director of sales indenfor rejsebranchen, hvor jeg havde fornøjelsen af at være i 15 år. En del af de år var med ledelses- og salgsansvar og for at blive endnu bedre til dette, valgte jeg at læse NLP (Neuro Lingvistisk Programmering).

Efter års arbejde med min egen udvikling – eller skal jeg kalde det afvikling, ændrede mit fokus sig og jeg var ikke længere så passioneret for det vilde karriereræs og lange arbejdstider og jeg startede mit eget op. Undervejs blev jeg opmærksom på, hvor vigtig det er, ligeledes at øge bevidstheden på kroppen og har derfor uddannet mig som Åndedrætsterapeut - også kaldet Rebirther.

En sidegevinst af, at have ryddet op i mine egne mønstre, oplevelser og perceptioner af tilværelsen var, at der blev åbnet op for en mere spirituel side af mig. Det havde jeg ærlig talt svært ved at forholde mig til, jeg havde aldrig været ved en clairvoyant og mit spirituelle kendskab rakte til  gyserfilm! Jeg blev enorm nysgerrig, bange, ydmyg og frustreret over de evner, jeg pludselig opdagede jeg havde og det resulterede i at jeg besluttede at lære "disciplinen". I 2010 afsluttede jeg uddannelse som Clairvoyant Medie & Healer. 

Jeg er jo nok en person, der er ret nysgerrig på livet, studerer mennesker og mig selv, så i 2020 gik jeg i gang med en kropsterapeutisk uddannelse hos B:A:M EDUCATION.

I dag har jeg en stor værktøjskasse med redskaber, som jeg benytter mig af, når jeg arbejder med klienter. Derved assisterer jeg dig på den mest hensigtsmæssige måde, for at du kan opnå større selvindsigt og forløsning i de temaer, du kommer med, eller vi sammen afdækker.