Clairvoyance og medieskab er kort fortalt som at føre en telefonsamtale med guider (assesments) eller afdøde. Jeg er både ydmyg og respektfuld, når jeg fører denne samtale og er talerør, for nogen i den anden ende.

Vi bruger lidt ordet clairvoyance i flæng herhjemme og et medie er altid clairvoyant, men en clairvoyant er ikke nødvendigvis et medie. Medieskab er en direkte kommunikation, hvor clairvoyance er brug af psykiske sanser i form af aflæsning: klarsyn (clairvoyance), klarhørelse (clairaudience), klarfølelse (clairsentience), klarlugt (clairolfacttrience), klarsmag (clairgustience) og knowing.

Jeg arbejder med det evidentielle medieskab, oplært i den ”engelske model” – Den Spiritualistiske Kirke. Det går ud på, at mediet, altid søger at skaffe evidens (beviser) for en kontakt og at gøre det så specifikt som muligt. 

EX.: Jeg har en afdød far igennem, hvor jeg pludselig udbryder ”Hvad skete der for brillerne”? For mig giver det ikke mening, men for klienten var det et meget specifikt bevis for, både hvem den afdøde var, og at den afdøde stadig følger med. Det var til stor morskab i familien, at en niece ønskede at arve den afdødes briller – og for faderen, der tydeligvis heller ikke forstod, hvorfor nogen ville overtage hans briller.  

Mit medieskab indeholder flere discipliner som: Private sittings, platformsdemonstration, mediumistisk healing (trancehealing), Psychic & Spirit artwork, husrens og er certificeret i 2010.

Clairvoyance

Hvordan foregår en sitting hos mig?

Jeg starter med at stille ind på dig og dine forskellige livsområder og formidler et “her og nu” billede. Ofte fylder et livsområde mere end andre og det kan måske ende op med en konkret forretningsplan, fokus på kærlighedslivet eller bolig! Derefter vil jeg lave assesment, som er guider jeg inviterer ind til at give sparring på din proces. Til sidst afdøde hvis ønsket! Jeg kan ikke garanterer, der er en specifik afdød igennem. De kommer af egen fri vilje, og jeg er talerør for dem. Min erfaring er dog at i langt de fleste tilfælde, er der et sammenfald med klientens ønske. 

Evidens drejer sig også om, at jeg svarer uden, du når at stille spørgsmålet. Derfor ønsker jeg ingen oplysninger, når du booker eller undervejs. Jeg giver dig dog mulighed for at stille spørgsmål, sidst i sessionen, hvis jeg ikke er kommet omkring det ønskede, eller du ønsker at jeg kigger mere specifikt på et emne, jeg har været omkring.

Jeg opfordrer dig til at optage samtalen på din mobil, så du kan lytte til den igen. 

Varighed 50 min..

Fysisk samt online session mulig.


At kunne danne bro og være talerør, er stadig noget der fylder mig med ydmyghed og jeg har efterhånden indset, at jeg aldrig kommer til at forstå det – for mig, er det en tro, der bygger på evidens og oplevelser, og dermed er blevet en viden”


Etik

Jeg foreslår, at du er kritisk, når du vælger en clairvoyant eller medie. Det er altid ok at spørge ind til, hvor de er uddannet, og om de er medlem af clairvoyantforeningen. Ligeledes er du altid velkommen til at spørge ind til etik og disciplin. 

Jeg har defineret en kontrakt og præmisse for samarbejdet med den åndelige verden og mine personlige guider. Jeg viser min respekt, ved at jeg selvfølgelig ikke ringer op, uden at kunne gøre samtalen færdig – akkurat ligesom når du, griber til telefonen. Ligeledes er de budskaber, der kommer igennem, altid med opmuntring for øje og givet med kærlighed og healing. 

Spådomme og varsler er selvopfyldende profetier.

Det er min overbevisning, at vi alle sammen, hver især, har det frie valg. Vi skal selv gå vejen og det er ikke den åndelige verden, der skal tage valg for os i livet. Det er ikke sundt for den udvikling, vi hver i sær skal igennem.

Jeg kommer ikke ind på 3. person.

Eller stiller ind på mennesker, der ikke har givet samtykke, eller udtrykt ønske om dette. Ligeledes stiller jeg ikke ind for nogen, uden at kunne respektere den åndelige verden i form af rammer og tid. 

Jeg stiller ikke ind, på noget der ligger uden for mit kompetanceområde.

Og er underlagt en lovgivning, hvor jeg f.eks. ikke giver mig i kast med diagnoser eller lægelig vurdering.

Testimonials

Hvad siger kunderne?

Må sige, at det har været en virkelig god oplevelse at være til sitting hos dig. Stort set alt du sagde var spot on. Og du videreformidlede det på en virkelig behagelig og rar måde. Jeg var også rigtig glad for, at du flere gange sagde “det du kan gøre er…” Fedt med nogle konkrete ting/redskaber jeg kunne gå videre med og arbejde videre med. 

Alt i alt en stor anbefaling herfra. 

De bedste hilsener, ❤️

Kæmpe anbefaling herfra!
At du nævnte hortensiaer på min mormors kiste, er noget ingen andre end min tætteste familie ved noget om, hendes ynglingsblomst var hortensiaer og derfor skulle de selvfølgelig på kisten! At du også nævner en tatovering fra min mormor som ikke var synlig, gav mig gåsehud, jeg havde mit sidste spørgsmål hvor jeg siger “jeg vil bare have hun skal vide at hun altid er velkommen” du grinte og sagde “jamen hun er jo med dig, der er noget med en tatovering” helt rigtigt! En måned inden min mormor gik bort fik jeg hende til at skrive med hendes egen håndskrift hendes fødselsår, som jeg fik tatoveret….så vild en oplevelse, og jeg vil klart anbefale alle Charlotte, man føler sig tryg og rolig i Charlottes rum!

Tak for oplevelsen og tak for dig Charlotte!

Knus fra mig

Jeg er altid lidt spændt når jeg skal tale med en Clairvoyant. Men jeg faldt med det samme til ro, da Charlotte møder mig og byder mig velkommen med et stort smil. Charlottes clairvoyance session var en meget kreativ, opfriskende og ud-boksen samtale. Jeg skriver samtale, fordi det var ikke bare en kanalisering af informationer. 

Charlotte er meget levende og jeg følte mig tryg og følte stor energiløft og en voksende selvtillid og livsmod efter vores snak. 

Kan helt klart anbefale Charlotte hvis du ønsker svar på hvorfor livets døre ikke altid åbner sig! Jeg vil selv tage en opfølgning session når tiden viser sig moden igen.

Dorte
  HOMØOPAT